Ib Spang Olsen 2002

En heldig mand fik kulturpris

Streg med humor: Ib Spang Olsen fik Rødekro Kommunes kulturpris. Kulturel ligeværd i Danmark 

Af Bent Staugaard, JydskeVestkysten 

Listen over priser, som tegneren og forfatteren Ib Spang Olesen har modtaget gennem årene, er alenlang. Men det gjorde absolut ikke glæden mindre, da han i går eftermiddag modtag Rødekro Kommune Kulturpris på 15000 kr.  Den 81 årige tegner, der blandt andet er kendt og skatte for sine illustrationer af børnebøger, viste ægte og oprigtig glæde for både prisen og de mange venlige ord, han fik med i købet ved prisoverrækkelsen på rådhuset.  Det var mange ord, og de var stærke, sagde prismodtageren, da han til sidst selv fik love til at sige noget.

Når jeg tænker efter, kan det godt være, at ordene var rigtige, men der er nu lidt meget på en gang. Sådan set har jeg bare været vanvittig heldig og haft et arbejde, hvor der ikke var særlig stor afstand mellem mig selv og arbejdet.  Ib Spang Olsen fik ved samme lejlighed sat en tyk streg under, at der ikke er nogen grund til kulturel underdanighed i Rødekro. Flere af de lokale talere havde nemlig udtrykt glæde over, at han sagde ja, til at komme helt over til det lille Rødekro for at modtage en pris.

Nu siger I, at der vel nok er pænt af mig at komme over til et ligge sted, der ligger langt pokker i vold. Men Danmark er jo et dejligt land, for ligegyldigt hvor man bor, har man mulighed for at være kulturelt på højde med resten. Og faktisk ligger Kongens Nytorv ret afsides, sagde Ib Spang Olsen.  Kulturprisen blev overrakt af Hans Gert Jakobsen, der er formand for den komite, der hvert år udvælger prismodtageren.

Han fremhævede blandt andet Ib Spang Olsens iderigdom, hans kærlighed til de skæve eksistenser og hans store ømhed for børn og deres vilkår.

Udvalgsformand Lise von Seelen talte på vegne af kommenen, og hun havde også hæftet sig ved Ib Spang Olsens store solidaritet med de skæve eksistenser: Hos dig tager vi ikke afstand fra trold med vorter på næsen. I dine billeder kan selv de lavbenede hoppe højt. Det er med til at aflive fordomme. Tak for det.

Information

Prismodtagere gennem tiden

1988 
Bjarne Reuter, forfatter

1989 
Knud W. Jensen, direktør for Louisiana

1990 
Harald W. Lauesen, kunstmaler

1991 
Frode Kristoffersen - radiojournalist

1992
Poul Dissing - sanger

1993 
Lise Nørgaard - forfatter

1994 
Michala Petri - blokfløjtevirtuos

1995 
Bodil Udsen - skuespiller

1996 
Francesco Christofoli - operachef

1997 
Erik Clausen - multikunstner

1998 
Nicolaus Wehding - billedkunstner

1999 
Morten Grunwald - skuespiller

2000 
Peter Bastian - fysiker

2001
Niels Malmros - instruktør

2002 
Ib Spang Olsen - forfatter

2003 
Jytte Abildstrøm - skuespiller

2004 
Ebbe Kløvedal Reich - forfatter

2005 
Kurt Ravn -skuespiller

2006 
Sigurd Barrett - entertainer

2007 
Anders og Peter Lund Madsen - journalist og læge

2008 
Ghita Nørby - skuespiller

2009
Bent Fabricius-Bjerre - komponist og musiker

2010
Søren Ryge Petersen - havemand og TV-vært