Benyt de mange uddannelsesmuligheder
Kompetenceudvikling handler om at udvikle dine medarbejdernes evne til at varetage sine arbejdsopgaver bedre eller mere effektivt - til gavn og glæde for både dine medarbejdere og for din virksomheds nuværende og fremtidige succes.
I lokalområdet har vi mange kvalificerede uddannelsesinstitutioner, som du finder information om herunder - du kan også tage et kig på finduddannelse.dk, som kan give dig et overblik over efter- og videreuddannelse.
AOF Syd
AOF Syd i Aabenraa tilbyder aftenskole, kurser, foredrag og oplevelser og en lang række af kurser målrettet virksomheder. AOF Syd har desuden FVU - Forberedende Voksen Undervisning og et sprogcenter. Du kan blive klogere på dine muligheder hos AOF Syd
EUC Syd - erhvervsuddannelsescenter
EUC syd har afdelinger i Aabenraa, Haderslev, Tønder og Sønderborg og har et omfattende udbud af kurser og efteruddannelse. Find mere information hos EUC Syd
FOF Syddanmark - Folkeligt Oplysnings Forbund
FOF syddanmark ligger i Sønderborg og har en bred vifte af undervisning og kulturelle arrangementer både af de traditionelle og inspirende slags. Læs mere hos FOF Syddanmark
Højskolen Østersøen
Højskolen Østersøen tilbyder længere og korte kurser om sprog, kunst og kultur, og natur, aktivitet og rejser - og særlige tysk kurser målrettet erhvervslivet. Se mere hos Højskolen Østersøen i Aabenraa
IBC - International Business College
På Dronning Margrethesvej i hjertet af Aabenraa ligger de 9.000 kvadratmeter moderne undervisningsbygninger, der udgør IBC Aabenraa. Uddannelsesinstitutionen tilbyder bl.a. kompetencegivende kurser, som du kan læse meget mere om hos IBC
Social- og Sundhedsskolen Syd
Social- og Sundhedsskolen Syd uddanner social- og sundhedsassistenter samt pædagogassistenter og tilbyder desuden en række kurser og efteruddannelser. Find mere information hos Social- og Sundhedsskolen Syd i Aabenraa
Syddansk Universitet
Syddansk Universitet udbyder masteruddannelser og diplomuddannelser, enkeltfag og uddannelser på deltid og skræddersyr også særligt tilrettelagte kurser og konferencer. Tjek mulighederne hos Syddansk Universitet
UC Syddanmark - University College Syddanmark
UC Syddanmark har afdelinger i Esbjerg, Kolding, Haderslev, Søndebrog og Aabenraa og tilbyder et bredt udvalg af uddannelser, som opkvalificerer medarbejdere på forskellig vis. Uddannelsesinstitutionen arrangerer også kurser, konferencer og temadage, der på kort tid giver medarbejdere ny viden og mulighed for at knytte nye kontakter. Læs mere hos UC Syddanmark
VUC Sønderjylland
VUC Sønderjylland er et uddannelsescenter for unge og voksne fra grundlæggende undervisning til uddannelse på højeste gymnasiale niveau. Centret har en erhvervsafdeling, der tilbyder efteruddannelse ude på de sønderjyske virksomheder. Find mere information hos VUC Sønderjylland



