Håndtering af affald
På Aabenraa Kommunes hjemmeside finder du information om
- erhvervsfald
- tilhørende regulativer
- adgang til genbrugsstationer
- import og eksport af affald
- skemaer og skabeloner samt
- hvilke takster, der gør sig gældende for erhvervsvirksomheder.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Peder Lunding hos Arwos på tlf.: 7693 0982 eller på pl(at)arwos.dk
Nye regler for affaldsgebyrer
Med virkning fra 1. januar 2012 gælder der nye regler for kommunernes opkrævning af affaldsgebyrer.
"Tidligere betalte rigtig mange for nogle meget få, der brugte genbrugspladserne ofte. Den nye ordning er langt mere hensigtsmæssig. Nu betaler du alene for det, du aflever, og det er efter vores mening et langt mere retfærdigt system", forklarer affaldschef hos Arwos, Stinne Stokkebo, der ikke lægger skjul på, at man hos Arwos længe har arbejdet for en ændring af de nuværende regler på området.
Der etableres en tilmeldeordning, således at kun de virksomheder, som tilmelder sig brugen af kommunens genbrugspladser, skal betale affaldsgebyr.
Dem der ikke tilmelder sig ordningen kan ikke bruge gengrugspladserne. . Virksomheder med en årlig omsætning på mere end 300.000 kr. vil skulle betale en fast årlig takst til dækning af bl.a. lovpligtige affaldsgebyrer fra Miljøministeriet. I 2012 er taksten på 220 kr. ex. moms.
Kommunerne må kun give adgang til virksomheder, der benytter køretøjer på op til 3.500 kg. + evt. trailer.
I 2012 har virksomhederne kun adgang til at aflevere affald i den kommune, hvor virksomheden er beliggende.
Senest pr. 1. januar 2013 skal kommunerne åbne sine genbrugspladser for affald fra virksomheder, der er beliggende uden for kommunen.



