Velkomstpakke til nytilflyttere

Velkomstpakken er en en folder til nytilflyttere i Aabenraa Kommune, der indeholder særlige tilbud og muligheder fra turist-, erhvervs- og foreningsliv i kommunen.

 

Sådan fungerer Velkomstpakken

Velkomstpakken udsendes til nytilflyttere fra Folkeregistret v/ Aabenraa Kommune og er først gyldig med stempel fra Folkeregistret.

Velkomstpakken indeholder en generel del, der dækker hele kommunen, samt 5 lokale dele afhængig af hvilket området i kommunen nytilflytteren vælger at bosætte sig. Du kan se Velkomstpakken her:

Tilbudene i velkomstpakken gælder det første halve år, nytilflytteren bor i Aabenraa Kommune, medmindre andet er nævnt, og kan kun kombineres med andre rabatter, hvis det er anført. Velkomstpakken skal medbringes ved brug af tilbudene.

 

Har du ikke modtaget Velkomstpakken?

Er du flyttet til Aabenraa Kommune uden at have modtaget velkomstpakken er du velkommen til at henvende dig i de lokale borgerservicecentre i Bov, Felsted, Rødekro, Tinglev og Aabenraa - her kan du få en Velkomstpakke udleveret.

Du finder information om de lokale borgerservicecentre på Aabenraa kommunes hjemmeside

Vil du være med?

 

For at deltage i velkomstpakken skal du være medlem af en af de 5 erhvervsforeninger i Erhvervenes Hus Aabenraa eller dine lokale handel og håndværkerforening.

Idrætsforeninger og lignende foreninger er undtaget herfra og deltager gratis.

Vil du vide mere?

Ønsker du at deltage i den næste udgave af Velkomstpakken med et særligt tilbud er du velkommen til at kontakte

Lisbeth Garder
Erhvervenes Hus Aabenraa
Tlf.: 7362 2025
Mail: lg(at)ehaa.dk