Job til 1 Ekstra
Job til 1 Ekstra er et nyt tilbud til erhvervslivet og nytilflyttere , som Erhvervenes Hus Aabenraa og Jobcenter Aabenraa leverer i fællesskab.
Målet er at finde job i det sydjyske til samlever til nytilflyttere i Aabenraa Kommune. Du kan se mere i brochuren.
Den bedst mulig start
Et jobskifte kan indebære mange overvejelser og betyde ændringer for familien. Indebærer jobskiftet også, at man flytter, er det vigtigt for familien, at ens samlever/ægtefælle også kan finde udfordringer og glæde i et nyt job. Men det kan være svært at finde job til to.
Erhvervenes Hus Aabenraa og Jobcenter Aabenraa ønsker, at virksomhedernes nye medarbejdere henholdsvis nytilflyttere i Aabenraa Kommune får den bedst mulige start både i kommunen og på arbejdsmarkedet.
Vi tilbyder dig 4 gratis jobservicetilbud
For at forbedre muligheden for, at nytilflytterens samlever/ægtefælle også får et nyt job i det sydjyske, tilbyder vi derfor konceptet ”Job til 1 Ekstra”, der indeholder 4 gratis jobservicetilbud
- Personlig (gratis) rådgivning og vejledning om jobåbninger og jobmatch.
- Formidling af CV og personlige kompetenceforhold mm. via virksomhedskontakter og netværk
- Sparring til udnyttelse af eksisterende elektroniske jobbørser
- Jobnet café med fri adgang til internet
Vil du vide mere?
Er du intereseret i at gøre brug af tilbudet om Job til 1 Ekstra er du velkommen til at kontakt Lisbeth Garder hos Erhvervenes Hus Aabenraa på 7362 2025 / lg(at)ehaa.dk
Desuden er du velkommen til at kontakte Willy Budde på tlf.: 7376 7576 / wb(at)aabenraa.dk eller Mads Schmidt på tlf. 73767473 / ms(at)aabenraa.dk ved Jobcenter Aabenraa
Formål med Job til 1 Ekstra
- At understøtte virksomhedernes mulighed for tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft
- At synliggøre Aabenraa kommune som en god bosætningskommune for nuværende såvel som tilflyttende virksomhederne
- At synliggøre Aabenraa kommune som en attraktiv bosætningskommune for nytilflyttere
Her skal ”Job til 1 Ekstra” ses som et værktøj på lige fod med ”Velkomstpakken til nytilflyttere”. Du kan læse om Velkomstpakken.



